Nu går jagten ind på årets opfinder

Publiceret 05-09-2019

Vinderen af den mest prestigefyldte pris inden for opfindelser skal findes. Og du har muligheden for at præge juryen, så vi næste år kan få fremhævet dansk innovation fra sin bedste side.

Den 30. september er sidste mulighed for at indgive din nominering til årets opfindelse, EPO Inventor Award 2020. I år blev Danmark forbigået blandt de nominerede, efter danske virksomheder tidligere har høstet priser hjem i både 2014 og 2016 i kategorien små- og mellemstore virksomheder.

En uafhængig jury inden for forskellige fagområder udnævner 15 nominerede. Når de 15 nominerede er fundet inden for kategorierne industri, SMV’er, forskning, opfindelse uden for EPO og lifetime achievement, får du igen mulighed for at stemme på din favorit. Vinderen bliver kåret og hædret på scenen ved det årlige show EPO Inventor Award i Wien.

Nominér din favorit.

Klik her for at se EPO’s promoveringsvideo.