Webinarserie: Få hjælp til at komme ind på det brasilianske marked

Publiceret 21-08-2020

Arbejder du med innovation inden for landbrug og fødevarer? Og vil du til Brasilien med dine innovative tech-løsninger eller viden? Så er der nu en mulighed for at skabe nye partnerskaber og kontakter i Brasilien, der hjælper dig ind på det sydamerikanske marked.

Fra den 17. til 23. september 2020 holder Innovation Centre Denmark en webinarserie inden for landbrug og fødevarer, hvor formålet er at etablere nye partnerskaber mellem Danmark og Brasilien – og ikke mindst at skabe nye relationer mellem erhvervslivet og innovationsmiljøer i begge lande.

Brasilien har de senere år satset stort på at styrke IP-miljøet med initiativer, der skal understøtte internationalt samarbejde, innovation og den lokale IP-infrastruktur. Gennem Udenrigsministeriets sektorstøtteprogram i de to lande bidrager Patent- og Varemærkestyrelsen til denne udvikling og har herigennem opbygget en stor indsigt i IP-forholdene  og ikke mindst åbnet op for nye netværk.

Læs mere om webinaret og tilmeld dig her.

Webinarserien er en del af det innovationsnetværk, der er indgået mellem Brasilien og Danmark med det formål at understøtte innovationsudvikling og -samarbejde mellem de to lande.

Er du interesseret i innovationsnetværket kan du deltage i netværkets officielle launch, den 15. september 2020, hvor direktør i Patent- og Varemærkestyrelsen, Sune Stampe Sørensen, direktør for INPI, Claudio Furtado og den danske ambassadør i Brasilien, Nicolai Prytz, vil være blandt talerne. For yderligere herom kontakt Søren Christian Thomsen, e-mail: sct@dkpto.dk.