Når du søger om registrering af et varemærke, kan det give en mere smidig proces for dig, hvis du blandt andet tager højde for følgende:
- Betal gerne med det samme, så starter behandlingen hurtigere, da vi kan gå direkte i gang med at vurdere din ansøgning.
- Vedhæft kun filer, der er relevante for ansøgningen. Undgå eksempelvis at vedhæfte en fil med et logo, hvis du søger et ordmærke.
- Brug vores guidelines , når du udfylder en ansøgning. Det kan give dig en god og smidigere sagsbehandling. I guidelines kan du fx se, hvad de forskellige felter i ansøgningen skal indeholde.
- Hvis du er virksomhed, så tjek om dit firmas adresse og navn passer med CVR. Giv os evt. mulighed for at importere direkte fra CVR i forbindelse med din ansøgning.
- Hvis du ønsker et mærke i farver og i sort/hvid, skal du være opmærksom på, at du skal indlevere to seperate ansøgninger.
Når du søger om registrering af et patent, kan du med fordel have følgende for øje:
- Betal gerne med det samme, så starter behandlingen hurtigere, da vi kan gå direkte i gang med at vurdere din ansøgning.
- Tjek, om de figur-/tegninger, som du har nævnt i ansøgningen, er sendt med ansøgningen.
- Hvis du opbygger en ansøgning efter vores vejledning, er den nemmere og hurtigere at behandle.
- Husk, at beskrivelsen, sammendraget og kravene i ansøgningen skal kunne skilles fra hinanden. Markér derfor tydeligt, hvad der er hvad. Gerne med overskrifter, hvis muligt.
- Husk at angive dine krav med numre.
Vær opmærksom på, at det altid betale sig at få hjælp til din ansøgning. Du er derfor altid velkommen til at ringe til os, så vi kan hjælpe dig.
Du kan også med fordel søge hjælp hos en professionel rådgiver med speciale i enten patenter, brugsmodeller, varemærker og designrettigheder.