Nyt EU-system beskytter lokale håndværkstraditioner

Publiceret 28-11-2025

Fra den 1. december 2025 indfører EU et nyt system til beskyttelse af geografiske betegnelser (GIs) for håndværks- og industriprodukter, såsom smykker, tekstiler, glas og porcelæn.

Geografiske betegnelser (GIs) beskytter navne på produkter med særlige egenskaber, omdømme eller karakteristika, der stammer fra et bestemt sted. Vi kender det fra fødevarer som champagne og lammefjordskartofler – og nu får også håndværks- og industriprodukter samme mulighed for beskyttelse.

Formålet med geografiske betegnelser er at anerkende og beskytte den unikke kvalitet og tradition, der er forbundet med produkter fra bestemte geografiske områder.

Med en geografisk betegnelse bliver produkter beskyttet mod kopiering og misbrug. Det styrker lokale producenter og sikrer, at forbrugerne kan stole på kvaliteten og oprindelsen.

Det er muligt at ansøge om geografiske betegnelser for håndværks- og industriprodukter fra den 1. december 2025. Ansøgninger kan sendes til den europæiske varemærkemyndighed (EUIPO) ved at klikke på det nedenstående link, hvor der også er mere information om processen.

LÆS OM GIS

Hvad er en geografisk betegnelse?

En geografisk betegnelse (GI) er et navn, der knytter et produkt til et bestemt område, fordi dets kvalitet, omdømme eller særlige karakteristika stammer fra netop den geografiske oprindelse. Formålet med at beskytte geografiske betegnelser (GIs) er at anerkende og bevare den unikke tradition og knowhow, der ligger bag produkterne.

Hvis du har spørgsmål

Du er velkommen til at kontakte Emil Nørgaard Larsen på telefon 4350 8069, hvis du har spørgsmål om geografiske betegnelser.

Skriv til Emil

Læs også: