Dialogsøgning - varemærke

Dialogsøgning skaber mulighed for, at du i samarbejde med en af vores søgeeksperter kan være med til at finde relevante varemærker og få netop den sparring, du har brug for.

Din tilstedeværelse målretter søgningen

Dialogsøgningen foregår i et samarbejde mellem dig og os. Vi er eksperter i at søge i både nationale og internationale varemærkedatabaser og anden varemærkerelevant information, mens du er eksperten i dit varemærke og de varer og tjenesteydelser, det skal anvendes for.

Med andre ord, bidrager du med dit kendskab til fagudtryk eller måske lignende varemærker, du allerede er opmærksom på. Der kan også være specielle markedskarakteristika for dit produkt, som kan bidrage til at specificere søgningen.

Du vil under Dialogsøgningen hele tiden blive inddraget og får derfor et godt fundament til at træffe videre beslutninger. Samtalen er skræddersyet til dine behov, så du får en god vejledning.

Nationale og internationale varemærkedatabaser

Du bliver introduceret til forskellige søgedatabaser. Det kan være nationale såvel som internationale. Vi taler med dig om opsætning af søgekriterier og om, hvordan du skal læse søgeresultatet. Så er du bedre rustet til at fortsætte søgningerne på egen hånd.

Merudbytte

Du bliver klogere på rettighedssystemet og vil få en uddybende forståelse af, hvad et varemærke er, herunder hvad der skal til for at registrere det.

Størstedelen af de benyttede varemærkedatabaser er offentligt tilgængelige og derfor vil du have mulighed for at forsætte søgninger på egen hånd, med de redskaber, som vi bruger ved dialogsøgningen.

Pris og levering

Søgningen kan foretages hos Patent- og Varemærkestyrelsen eller som onlinemøde. Du kan efter søgningen få printet de fundne dokumenter.

De første 2 timers forberedelse/søgning tilbydes til en fast pris på 2.250. Denne pris dækker også udskrifter af maks. 10 dokumenter. Yderligere tidsforbrug afregnes til en timepris på kr. 1.280. Prisen for yderligere forberedelse og søgning afhænger af vores timeforbrug og varierer derfor ud fra dit behov og undersøgelsens omfang.

Se salgs- og leveringsbetingelser

Vores kundekonsulenter sidder klar til at hjælpe dig med at beskytte dine ideer.

Ring til kundeservice på: 4350 8301
Har du brug for hjælp til at finde ud af, hvilken type af rettighed du kan søge? Eller har du brug for hjælp til din ansøgning? Vi sidder klar ved telefonen og hjælper dig videre.

Skriv til kundeservice