Nu åbner ny tilskudsordning til mikrovirksomheder

Publiceret 30-04-2025

Som del af iværksætterstrategien har regeringen introduceret en ny tilskudsordning, hvor iværksættere og mikrovirksomheder kan søge om støtte til varemærke- og designregistrering. Interesserede virksomheder kan derfor med fordel sætte sig ind i ordningens muligheder og vilkår allerede nu.

Den nye IP fast track-ordning tilbyder mikrovirksomheder IP-startpakker med hjælp og økonomisk støtte til registrering af varemærke- og designrettigheder. 

Erfaringsmæssigt bliver støtteordninger for danske SMV’er hurtigt ryddet. Derfor kan mikrovirksomheder og iværksættere, der er interesserede i at søge puljen for IP-startpakkerne, allerede nu blive klogere på ordningen

Beskyt forretningen  

Med IP fast track-ordningen får flere danske virksomheder mulighed for hjælp til at komme hurtigt i gang med at styrke og beskytte deres forretning med en varemærke- eller designregistrering. På den måde vil virksomhederne stå stærkere, når de fx skal rejse kapital, og ikke mindst beskytte deres brand, navn og logo bedre mod kopister

Samtidig bidrager ordningen til at skabe opmærksomhed på IP-området, hvilket forhåbentlig inspirerer endnu flere virksomheder til at tage stilling til brugen af rettigheder. På den måde bidrager tilskudsordningen også til at belyse vigtigheden og værdien af varemærke- og designrettigheder, der kan bidrage til øget vækst og flere arbejdspladser. 

IP fast track åbner for ansøgninger i maj

Den nye tilskudsordning åbner for ansøgninger den 8. maj kl. 9.00. Ansøgning om tilskud til varemærke- og/eller designrettigheder sker gennem Erhvervshus Nordjylland.

Læs mere om ordningen

Inden virksomheden ansøger om IP-startpakker anbefales individuel vejledning hos Patent- og Varemærkestyrelsen, som kan hjælpe med afdække, hvilke tilbud i ordningen, der passer til virksomheden.

Læs også: