Dialogsøgning - patent

Dialogsøgning giver dig mulighed for, at du i samarbejde med en af vores søgeeksperter kan være med til at finde relevante patenter og anden litteratur.

Din tilstedeværelse målretter søgningen

At gennemføre en søgning er en proces, hvor søgeeksperten hele tiden evaluerer dokumenter, og bruger dem som afsæt til at finde endnu mere relevante dokumenter. Ved en Dialogsøgning bidrager du med dit kendskab til fagudtryk og din viden om fx. konkurrenter, og du er med til at udvælge de vigtigste dokumenter.

En Dialogsøgning bliver dermed tilpasset dit behov. Samtidig får du indblik i den ofte store mængde patenter indenfor dit tekniske område og ikke kun nogle få dokumenter, som typisk er slutresultatet af en søgning. Dermed har du en godt input til dine overvejelser om, hvordan du kommer videre - og om du fx. skal kontakte en rådgiver for at få yderligere hjælp.

Patentlitteratur fra det meste af verden

Som patentmyndighed har vi adgang til et af verdens hurtigste og mest dækkende søgeværktøjer, der giver adgang til et stort udvalg af patentdatabaser og anden litteratur. Vi har desuden som noget særligt adgang til databaser, der dækker kinesisk, koreansk, tysk og amerikansk patentlitteratur samt en lang række kemiske databaser.

Merudbytte

Under en Dialogsøgning har du også mulighed for at blive klogere på rettighedssystemet generelt, så du bliver bedre klædt på til at komme videre.

Pris og levering

Søgningen kan foretages hos Patent- og Varemærkestyrelsen eller som onlinemøde. Du kan efter søgningen få printet de fundne dokumenter.

De første 2 timers forberedelse/søgning tilbydes til en fast pris på kr. 2.250. Denne pris dækker også udskrifter af maks. 10 dokumenter. Yderligere tidsforbrug afregnes til en timepris på kr. 1.280. Prisen for yderligere forberedelse og søgning afhænger af vores timeforbrug og varierer derfor ud fra dit behov og opgavens omfang. 

Se salgs- og leveringsbetingelser

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål eller kommentarer er du altid velkommen til at kontakte kundeservice. Vi tager gerne en snak med dig om dine muligheder, og hvordan du kommer videre - evt. med hjælp fra en rådgiver.

Ring til kundeservice på: 4350 8301

Kontakt kundeservice